Knoglernes opbygning

Reguleringen af knogleomsætningen er en kompleks og meget nøje reguleret proces. Den er et resultat af de knogledannende (formation) og knoglenedbrydende (resorption) processer.

Knogleformation og –resorption udføres af specialiserede knogleceller, henholdsvis osteoblaster og osteoklaster. Disse to processer er tæt koblet, og er under normale omstændigheder reguleret således, at knoglemassen vedligeholdes og holdes konstant for at modstå frakturer. En række faktorer regulerer remodelleringen af skelettet. Systemiske hormonelle faktorer virker på knoglecellerne, både direkte og indirekte, hvor de modulerer receptorekspression, -aktivering, syntese eller receptorbinding af lokale faktorer. Dette resulterer i enten en øget eller nedsat knogleformation eller -resorption. Disse lokale faktorer, såsom cytokiner, vækstfaktorer og prostaglandiner, kan omvendt regulere følsomheden af knoglecellerne overfor hormonelle faktorer ligesom de kan regulere aktiviteten af knoglecellerne selv.

Makroskopisk struktur: Makroskopisk kan knoglevæv præsentere sig i to strukturelle typer: kortikalt (kompakt) knoglevæv og trabekulært knoglevæv.

Kortikal knogle udgør den ydre kompakte del af de fleste knogler og har størst betydning som mekanisk støttefunktion. Den optræder i størst mængde i skafterne af de lange rørknogler og udgør 80 % af knoglemassen. Grundet den relativt lille totale overflade af kortikal knogle, foregår kun 20 % af den totale metaboliske aktivitet i den kortikale knogle. Omvendt er den trabekulære knogle mere metabolisk aktiv på grund af den væsentligt større overflade.

Trabekulær knogle bidrager således kun med 20 % af knoglemassen, men står for 80 % af den metaboliske aktivitet, og vil således være betydeligt mere følsom overfor knogletabet i forbindelse med øget knogleomsætning. Den totale knogleoverflade løber op i mellem 1000 og 5000 m2 hos et voksent menneske grundet den svampe-lignende struktur af trabekulær knogle. Denne type knoglevæv er meget udbredt i vertebrae, flade knogler og i de juxtaartikulære epifyser af rørknoglerne. Da vertebrae som nævnt primært består af trabekulær knogle, er det også disse knogler, som først viser tegn på knogletab i forbindelse med postmenopausal osteoporose, idet trabeklerne hurtigt bliver nedbrudt grundet den store omsætning.

Mikroskopisk struktur: Knogler består af såvel cellulære som ikke-cellulære komponenter. Den indre og ydre overflade af knogler er dækket af henholdsvis endost og periost. Disse er fibrøse membraner, som er fyldt med osteogene celler organiseret lagvis. I endost og periost er de knogledannende celler, osteoblasterne, og de knogleresorberende celler, osteoklasterne, beliggende.

 

Hovedreference: DKMS – baggrundsartikel – dec. 2009: Knoglevævets opbygning og funktion.