Definition

Osteoporose (knogleskørhed) defineres som en systemisk knoglesygdom med lav knoglemasse og mikroarkitektorielle forandringer, der medfører nedsat knoglestyrke og dermed øget risiko for knoglebrud.

Diagnosen osteoporose kan stilles før den første fraktur indtræder ved måling af knoglevævets mineraltæthed (Bone Mineral Density [BMD]) ved en Dual energi X-ray Absorption (DXA)-scanning. Osteoporose defineres her som en T-score ≤ -2,5 i ryg eller hofte.

Ved lavenergifraktur forstås en fraktur opstået ved almindelig belastning eller et mindre traume såsom fald på samme niveau. I den daglige klinik anses lavenergifrakturer i ryg eller proksimale femur (såkaldt hoftenære frakturer) for at være et udtryk for osteoporose, uanset resultatet af en DXA-scanning. Lavenergifrakturer i andre knogler, fx distale underarm, proksimale humerus, bækken og ankel, kan også være tegn på osteoporose, hvorfor det anbefales at udrede patienter med sådan fraktur for osteoporose.