Bisfosfonater

Bisfosfonater

Effekt: 
Behandlingen forårsager en stigning i BMD på typisk 5-9% i columna og 2-6% i hofteregionen efter 3 års behandling. Den frakturreducerende effekt (relativ risikoreduktion) er mellem 20 og 50% afhængig af anatomisk lokalitet og præparat (Grade 1).

Administration: 
Bisfosfonater kan administreres både peroralt (ugentligt eller månedligt) og intravenøst (hver 3 måned eller årligt). Ved peroral behandling er ugentlig administration førstevalget. Medicinen skal indtages om morgenen efter mindst 6 timers faste (postevand er dog undtaget) med et glas postevand mindst en halv time før andre føde- og drikkevarer (for månedstabletten en time), kosttilskud eller lægemidler. Tabletten skal indtages i stående eller siddende stilling, og patienten må ikke lægge sig ned i 1 time efter indtagelsen. Tabletten skal synkes hel med et glas kun postevand, da der ellers er en risiko for irritation af oesofagus. Intravenøs behandling gives kun, når peroral behandling ikke tåles eller for at sikre komplians. 

Bivirkninger:
 Gastrointestinale gener (kan undgås ved intravenøs administration), influenzaagtige symptomer (specielt ved intravenøs administration). Sjældent øjensymptomer. Aseptisk knoglenekrose af kæben (ONJ) og atypisk subtrochantær femurfraktur er meget sjældne bivirkninger til bisfosfonatbehandling af osteoporose. Risiko ved behandling opvejes af den frakturforebyggende effekt. 

Kontraindikationer: Allergi for bisfosfonater, hypokalkæmi, kreatinin clearence < 35 ml/min. Peroral administration: ulcus i oesophagus, aktive peptiske ulcera.

Reference: Dansk Endokrinologisk Selskab

Alendronat, Risedronat, Ibandronsyre og Zoledronsyre er bisfosfonater anvendes til farmakologisk osteoporosebehandling. Effekten bygger på en hæmmet knogleresorption (antiresorptiv). Bisfosfonater nedsætter osteoklastaktiviteten og knogleomsætningen, hvorved knoglemineraltætheden øges. Behandlingen fører initialt til en øget knoglemineraltæthed (BMD) på 5-9% i columna og på 2-6% i hofteregionen, hvorefter BMD stabiliserer sig på det opnåede niveau. 

Forskellige bisfosfonater udøver deres antiresorptive effekt gennem forskellige molekylære virkningsmekanismer. Størrelsen af den relative risikoreduktion for fraktur varierer, ligesom effekten på forskellige frakturlokalisationer (hoftenære og perifere frakturer) er dokumenteret i varierende grad for de forskellige bisfosfonater, se tabel 1 i Farmakologisk frakturprofylakse. Det er uvist, hvorvidt disse forskelle kan tilskrives forskellige virkningsmekanismer eller forskelle i design af de studier, som har foranlediget, at der er opnået markedsføringstilladelse for de pågældende bisfosfonater. 

Behandlingsvejledning:
Tabletbehandling kan doseres 1 gang ugentlig (alendronat, risedronat) eller 1gang månedlig (ibandronsyre). De intravenøse præparater doseres enten hvert kvartal (ibandronsyre) eller 1 gang årligt (zoledronsyre).  
Oral behandling forudsætter, at patienten er i stand til at overholde de særlige forholdsregler for tabletindtag. Tabletterne skal således indtages efter natlig faste med et stort glas postevand i stående stilling. Mad må først indtages efter en halv time (dog 1 time for ibandronsyre). Andre drikkevarer (inklusive kulsyreholdigt mineralvand), føde og visse lægemidler reducerer absorptionen.

Reference: DLI - Pro.medicin.dk

 

 

REFERENCER & KREDITERINGER | © ALLE RETTIGHEDER TILHØRER AMGEN INC | DNK-P-162-0517-050494(1)